Takket være økonomisk støtte fra Augustinus Fonden, Livgardens Historiske Samlings Venner og Livgardens Officerskorps Fond, er det lykkedes at erhverve prins Aages store ordensspænde. Ordensspændet, der nu indgår i Livgardens Historiske Samling, er udstillet for offentligheden i Livgardens Museum på Livgardens Kaserne i København.
Ordenspændets medaljer og dekorationer er følgende (fra venstre mod højre):
- Légion d’honneur – officer (roset) – Æreslegionen, fransk orden.
- Croix de guerre des théâtres d’opérations extérieures (T.O.E.) – Krigskors for oversøisk tjeneste med to palmer og en stjerne. Bronzestjerne gives for en ”Citation” på regiment eller brigade niveau. Bronzepalme gives for ”Citation” på armé niveau (det højeste niveau).
- Croix du combattant – Krigskæmperkorset for de soldater der har været i kamp, der ikke er dækket af andre krigskors (første- og anden verdenskrig).
- Médaille Coloniale – Kolonimedaljen med 5 bjælker – MAROC – MAROC 1925 – MAROC 1925-1926 – SAHARA – AFRIQUE OCCIDENTALE FRANÇAISE.
- Spanien – Medaille Paix du Maroc 1909 – 1927 PAZ. Krigserindringsmedalje for feltoget i Marokko Paz Marruecos.
- Dannebrogsmændenes Hæderstegn – CIX.
- Erindringstegnet om Kong Christian IX’s og Dronning Louises Guldbryllup (Guldbryllups Erindringstegnet, 1892).
- Mindemedaljen i Anledning af Hundredeårsdagen for Kong Christian IX’ fødsel.
- Medaljen for Krigsdeltagelse i den græsk-bulgarske krig 1913.
- Erindringskorset for deltagelse i den serbo-bulgarske krig 1913 (Den anden Balkankrig).
- Médaille commémorative du couronnement du Roi RAMA VI (Siam).
- Fransk koloniorden – Ordre du Ouissam Alaouite – officer.
- Finska Skyddskårs Fortjenstmedalje – finsk medalje.