Ritmester fra Hestgarden ca. 1834, Livgardens Historiske Samling
Uddrag fra Garderbladet om Hestgardist Kristian M. Jessen.
1866
Hestgarden nedlægges
1661-1866 Den Kongelige Livgarde til Hest
I 1661 – tre år efter oprettelsen af Den Kongelige Livgarde (til fods) – beordrede kong Frederik 3. Den Kongelige Livgarde til Hest oprettet. Hestgarden fik stort set samme opgaver som Fodgarden; at stå vagt omkring majestæten samt være en feltenhed i den danske hær. Derudover kunne Hestgarden bistå med ordonnanstjeneste og anden tjeneste som fordrede hurtig befordring. Livgarden til Hest var garnisoneret primært i det centrale København, som f.eks. i Vestergade, hvor en af eskadronerne havde kaserne i Gardergården (1755-1792). Og fra ca. 1792 og indtil nedlæggelsen i 1866 havde Hestgarden kaserne ved Frederiksholms Kanal. Men Hestgarden lå også lejlighedsvist i kantonnement uden for hovedstaden. Fra år 1685 til 1697 var Hestgarden f.eks. udlagt på Møn.
Den Kongelige Livgarde til Hest er nok det fineste rytteri den danske hær nogensinde har kunnet mønstre. Udrustning og heste var af den bedste og fineste slags og det særligt udvalgte mandskab understregede Hestgardens særlige status og elitepræg.
Hestgarden varierede i størrelse gennem sin godt 200-årige levetid. I fredstid var enheden helt nede på ca. 125 ryttere og heste, mens den i krigstid kunne komme op godt 450 ryttere og heste.
Hestgarden deltog i stort set alle de felttog og krige, som den danske hær var involveret i – i perioden fra 1676-1864. Hestgarden fik sin ilddåb under Den Skånske Krig (1675-1679) og blev – som Livgarden til Fods – udslettet i Slaget ved Helsingborg i 1710. Under den engelske belejring og bombardement af København i sensommeren 1807 var Hestgarden i København og deltog i forsvaret af rigets hovedstad. Hestgarden var også i felten under Den 2. Slesvigske Krig (1864) – dog uden at komme i kamp.
Efter nederlaget i 1864-krigen besluttede Folketinget at nedlægge den relativt dyre Hestgarde for at spare penge. Livgarden til Hest blev opløst den 28. maj 1866. Kong Christian den 9., der havde tjent 18 år ved Hestgarden, lod ved enhedens sidste parade forstå, ”at det kun var højere statshensyn”, som havde fået ham til at acceptere beslutningen. Nogle hestgardere valgte at fortsætte deres militære tjeneste ved andre rytterregimenter, mens andre helt forlod Forsvaret.
Hestgardens heste var tunge, stærke dyr hvorfor godt halvdelen blev sendt til videre tjeneste i artilleriet. Noget af personellet blev overflyttet til Gardehusarregimentet, som overtog Hestgardens ceremonielle forpligtigelser.
Slaget ved Helsingborg den 10. marts 1710 var en af de voldsomste begivenheder i såvel Den Kongelige Livgarde til Fods’ som i Hestgardens historie. Begge enheder – der kæmpede heroisk – gik til grunde i slaget og en stor del af mandskabet blev dræbt eller såret mens store mængder udstyr og stort set alle heste gik tabt.
I slagets indledende fase blev Livgarden til Hest kastet ind i adskillige angreb. I centrum holdt Livgarden til Fods stand over for beskydning af infanteriets lette ledsageartilleri og fortsatte kampen mod fire fjendtlige bataljoner i fronten, mens de danske nabobataljoner vaklede og tog flugten for at trække sig tilbage til Helsingborg by.
De i slaget tabte våben og munderingsgenstande skulle erstattes. Der blev derfor udarbejdet en oversigt over, hvad der var gået til under slaget. Oversigten omfattede ikke officerernes våben, da disse tilhørte officererne privat. Men tabene indenfor mandskabs- og underofficersvåbnene blev opgjort således:
”12½ Underoff. Sølv-Kaarder og 2 itu, 107 Garde- Kaarder samt 1 Knap, 5 Bøjler, 27 Skeder, 129 Karabiner og 1 Laas, 136½ Pistoler …”
Ved en udgravning i Helsingborg i 1938 stødte man på en såkaldt hestegrav, hvor de efterladte, dræbte danske heste blev begravet efter den danske hærs evakuering fra Helsingborg. I graven blev der også fundet danske våben, bl.a. resterne af en meget smukt udført kårde med lueforgyldt messingfæste, som har Frederik 4.´s kronede navnetræk. Kården har sandsynligvis været anvendt ved Hestgarden.
Læs mere om ”Kårder for Livgarden til Hest 1684 – 1710” her.
1866
Kong Christian 9.
Hestgarden nedlægges
1661-1866 Den Kongelige Livgarde til Hest
I 1661 – tre år efter oprettelsen af Den Kongelige Livgarde (til fods) – beordrede kong Frederik 3. Den Kongelige Livgarde til Hest oprettet. Hestgarden fik stort set samme opgaver som Fodgarden; at stå vagt omkring majestæten samt være en feltenhed i den danske hær. Derudover kunne Hestgarden bistå med ordonnanstjeneste og anden tjeneste som fordrede hurtig befordring. Livgarden til Hest var garnisoneret primært i det centrale København, som f.eks. i Vestergade, hvor en af eskadronerne havde kaserne i Gardergården (1755-1792). Og fra ca. 1792 og indtil nedlæggelsen i 1866 havde Hestgarden kaserne ved Frederiksholms Kanal. Men Hestgarden lå også lejlighedsvist i kantonnement uden for hovedstaden. Fra år 1685 til 1697 var Hestgarden f.eks. udlagt på Møn.
Den Kongelige Livgarde til Hest er nok det fineste rytteri den danske hær nogensinde har kunnet mønstre. Udrustning og heste var af den bedste og fineste slags og det særligt udvalgte mandskab understregede Hestgardens særlige status og elitepræg.
Hestgarden varierede i størrelse gennem sin godt 200-årige levetid. I fredstid var enheden helt nede på ca. 125 ryttere og heste, mens den i krigstid kunne komme op godt 450 ryttere og heste.
Hestgarden deltog i stort set alle de felttog og krige, som den danske hær var involveret i – i perioden fra 1676-1864. Hestgarden fik sin ilddåb under Den Skånske Krig (1675-1679) og blev – som Livgarden til Fods – udslettet i Slaget ved Helsingborg i 1710. Under den engelske belejring og bombardement af København i sensommeren 1807 var Hestgarden i København og deltog i forsvaret af rigets hovedstad. Hestgarden var også i felten under Den 2. Slesvigske Krig (1864) – dog uden at komme i kamp.
Efter nederlaget i 1864-krigen besluttede Folketinget at nedlægge den relativt dyre Hestgarde for at spare penge. Livgarden til Hest blev opløst den 28. maj 1866. Kong Christian den 9., der havde tjent 18 år ved Hestgarden, lod ved enhedens sidste parade forstå, ”at det kun var højere statshensyn”, som havde fået ham til at acceptere beslutningen. Nogle hestgardere valgte at fortsætte deres militære tjeneste ved andre rytterregimenter, mens andre helt forlod Forsvaret. Hestgardens heste var tunge hvorfor godt halvdelen blev sendt til videre tjeneste i artilleriet. Noget af personellet blev overflyttet til Gardehusarregimentet, som overtog Hestgardens ceremonielle forpligtigelser.
Slaget ved Helsingborg den 10. marts 1710 var en af de voldsomste begivenheder i såvel Den Kongelige Livgarde til Fods’ som i Hestgardens historie. Begge enheder – der kæmpede heroisk – gik til grunde i slaget og en stor del af mandskabet blev dræbt eller såret mens store mængder udstyr og stort set alle heste gik tabt.
I slagets indledende fase blev Livgarden til Hest kastet ind i adskillige angreb. I centrum holdt Livgarden til Fods stand over for beskydning af infanteriets lette ledsageartilleri og fortsatte kampen mod fire fjendtlige bataljoner i fronten, mens de danske nabobataljoner vaklede og tog flugten for at trække sig tilbage til Helsingborg by.
De i slaget tabte våben og munderingsgenstande skulle erstattes. Der blev derfor udarbejdet en oversigt over, hvad der var gået til under slaget. Oversigten omfattede ikke officerernes våben, da disse tilhørte officererne privat. Men tabene indenfor mandskabs- og underofficersvåbnene blev opgjort således:
”12½ Underoff. Sølv-Kaarder og 2 itu, 107 Garde- Kaarder samt 1 Knap, 5 Bøjler, 27 Skeder, 129 Karabiner og 1 Laas, 136½ Pistoler …”
Ved en udgravning i Helsingborg i 1938 stødte man på en såkaldt hestegrav, hvor de efterladte, dræbte danske heste blev begravet efter den danske hærs evakuering fra Helsingborg. I graven blev der også fundet danske våben, bl.a. resterne af en meget smukt udført kårde med lueforgyldt messingfæste, som har Frederik 4.´s kronede navnetræk. Kården har sandsynligvis været anvendt ved Hestgarden.
Læs mere om ”Kårder for Livgarden til Hest 1684 – 1710” her.
Ritmester fra Hestgarden omkring 1834
Udkast fra en artikel i Garderbladet nr. 12 om Hestgardist Kristian M. Jessen.
© Copyright 2020 – Livgardens Historiske Samling