1940


REX beskadiget af tysk projektil under kampen på Amalienborg den 9. april 1940, Livgardens Museum

1940 livgardens historiske samling


Garder på vagt ved stålskilderhus, der blev indført under den tyske besættelse for at give gardere bedre beskyttelse, Livgardens Historiske Samling

1940

Amalienborg 9. april

Den 9. april klokken 04.15 iværksatte Tyskland et angreb på Danmark og Norge. Tyskerne krydsede grænsen til Sønderjylland, hvor det kom til kamp. Samtidig landsattes tyske styrker på Sjælland, Falster og Fyn, mens faldskærmsenheder blev nedkastet over Aalborg Lufthavn og ved Storstrømsbroen.

Da angrebet blev erkendt fra dansk side, fik chefen for Livgarden, oberst Kristian Knudtzon, telefonisk direkte ordre fra Krigsministeriet (Forsvarsministeriet i dag): Alarmér Livgarden og klar til modaktion! Alarmering og klargøring til kamp blev effektueret ved kongevagten på Amalienborg, Øvelseskompagniet (idag Vagtkompagniet) på Livgardens Kaserne, 3. kompagni og 5. kompagni af rekrutskolen på Jægersborg Kaserne samt Livgardens kanonkompagni i Høveltelejren. Vagtkompagniet under kaptajn H.M. v. Lüttichau havde 84 gardere i reserve, idet 48 var afgivet til vagt, 28 på befalet orlov og fem var syge.

Tyske enheder fra 198. Division var blevet indskibet i Travemünde og var i et civilt skib – hjulpet af en isbryder – sejlet op gennem Storebælt, nord om Sjælland og ned i Øresund, hvor transportskibet lagde til ved Langelinie i København. Herfra rykkede styrken hurtigt frem og besatte Kastellet. Fremrykningen fortsatte bl.a. ad Amaliegade og Bredgade mod Amalienborg, hvor kongevagten tog kampen op fra slotspladsen og de tilstødende gader for at hindre fjendtlig fremtrængen mod slottet.

På Amalienborg instruerede vagtkommandøren, kaptajn P.A.C. Henningsen, garderne efterhånden som de var klar til kamp og sendte dem på plads. En af garderne spurgte, om de nu også måtte skyde uden at afvente nærmere ordre. Kaptajnen erindrer, at “det vakte umiskendelig tilfredshed, da jeg beordrede dem til at åbne ilden på egen hånd mod enhver, der bar våben og var i fremmed (tysk) uniform”. Den egentlige skudveksling varede ca. en halv time og førtes med håndvåben og lette maskingeværer.

Ildkampen, der kostede Livgarden et tab af tre sårede, blev standset efter ordre fra kongen, hvilket blev effektueret ved forhandlinger mellem kaptajn Henningsen og de nærmest værende tyske styrker. Tyskerne trængte ikke på noget tidspunkt ind på slottets område. Efter kampen blev der iværksat forskellige foranstaltninger fra Livgardens side. Den mest iøjnefaldende var udskiftning af de historiske vagtuniformer med feltuniform M/1923.

I forsvaret af Amalienborg deltog ca. 75 gardere. Styrken var sammensat af den ordinære kongevagt og den under kampen tilførte forstærkning af delingsværdi med fire rekylgeværer (lette maskingeværer) fra Øvelseskompagniet på Livgardens Kaserne – dvs. fra 2. kompagni, 2. Livgardebataljon. Den kæmpende styrke skal dog ikke ses som en isoleret enhed, da hele Livgardens tjenstgørende styrke på omkring 700 mand (Hold 1939 I og Hold 1939 II m.fl.) indgik i beredskabet. Sjællandske Division havde allerede den 8. april beordret Livgarden i alarmberedskab, hvilket bl.a. omfattede udlevering af skarp ammunition.

Det særlige ved kampen ved Amalienborg den 9. april 1940 var stedet og de personer, der var til stede. Kongens residenspalæ (Christian 8.s Palæ) blev direkte ramt af fjendtlige håndvåbenprojektiler og kamplarmen fra slotspladsen akkompagnerede de afgørende møder i kongens arbejdsværelse. Udover kong Christian 10., dronning Alexandrine, kronprins Frederik (9.) og kronprinsesse Ingrid var statsministeren, udenrigsministeren, forsvarsministeren, chefen for generalkommandoen, viceadmiralen samt direktøren for Udenrigsministeriet til stede som beslutningstagere og rådgivere. Omkring klokken 6 blev det besluttet, at kampen skulle indstilles. Da Christian 10. om eftermiddagen måtte modtage den tyske gesandt og militærbefuldmægtigede generalmajor udtrykte kongen bl.a. håbet om, at han måtte beholde sin gardebataljon.

Den 9. april 1940 sikrede Livgarden, at kongen og regeringens ledende ministre og embedsmænd – som frie mænd – kunne træffe de nødvendige beslutninger i den alvorlige og pressede situation.

„Amalienborg 9. april 1940“ er markeret på Den Kongelige Livgardes fanebånd.

Kong Christian 10. rider gennem Københavns gader på hesten Rolf. Kongens daglige rideture var et samlingspunkt for mange under besættelsen. Christian 10. er iført Livgardens blå uniform. Se videoen her

Læs mere om kampen på Amalienborg her

1940

Kong Christian 10.

Amalienborg 9. april

Den 9. april klokken 04.15 iværksatte Tyskland et angreb på Danmark og Norge. Tyskerne krydsede grænsen til Sønderjylland, hvor det kom til kamp. Samtidig landsattes tyske styrker på Sjælland, Falster og Fyn, mens faldskærmsenheder blev nedkastet over Aalborg Lufthavn og ved Storstrømsbroen.

Da angrebet blev erkendt fra dansk side, fik chefen for Livgarden, oberst Kristian Knudtzon, telefonisk direkte ordre fra Krigsministeriet (Forsvarsministeriet i dag): Alarmér Livgarden og klar til modaktion! Alarmering og klargøring til kamp blev effektueret ved kongevagten på Amalienborg, Øvelseskompagniet (idag Vagtkompagniet) på Livgardens Kaserne, 3. kompagni og 5. kompagni af rekrutskolen på Jægersborg Kaserne samt Livgardens kanonkompagni i Høveltelejren. Vagtkompagniet under kaptajn H.M. v. Lüttichau havde 84 gardere i reserve, idet 48 var afgivet til vagt, 28 på befalet orlov og fem var syge.

Tyske enheder fra 198. Division var blevet indskibet i Travemünde og var i et civilt skib – hjulpet af en isbryder – sejlet op gennem Storebælt, nord om Sjælland og ned i Øresund, hvor transportskibet lagde til ved Langelinie i København. Herfra rykkede styrken hurtigt frem og besatte Kastellet. Fremrykningen fortsatte bl.a. ad Amaliegade og Bredgade mod Amalienborg, hvor kongevagten tog kampen op fra slotspladsen og de tilstødende gader for at hindre fjendtlig fremtrængen mod slottet.

På Amalienborg instruerede vagtkommandøren, kaptajn P.A.C. Henningsen, garderne efterhånden som de var klar til kamp og sendte dem på plads. En af garderne spurgte, om de nu også måtte skyde uden at afvente nærmere ordre. Kaptajnen erindrer, at “det vakte umiskendelig tilfredshed, da jeg beordrede dem til at åbne ilden på egen hånd mod enhver, der bar våben og var i fremmed (tysk) uniform”. Den egentlige skudveksling varede ca. en halv time og førtes med håndvåben og lette maskingeværer.

Ildkampen, der kostede Livgarden et tab af tre sårede, blev standset efter ordre fra kongen, hvilket blev effektueret ved forhandlinger mellem kaptajn Henningsen og de nærmest værende tyske styrker. Tyskerne trængte ikke på noget tidspunkt ind på slottets område. Efter kampen blev der iværksat forskellige foranstaltninger fra Livgardens side. Den mest iøjnefaldende var udskiftning af de historiske vagtuniformer med feltuniform M/1923.

I forsvaret af Amalienborg deltog ca. 75 gardere. Styrken var sammensat af den ordinære kongevagt og den under kampen tilførte forstærkning af delingsværdi med fire rekylgeværer (lette maskingeværer) fra Øvelseskompagniet på Livgardens Kaserne – dvs. fra 2. kompagni, 2. Livgardebataljon. Den kæmpende styrke skal dog ikke ses som en isoleret enhed, da hele Livgardens tjenstgørende styrke på omkring 700 mand (Hold 1939 I og Hold 1939 II m.fl.) indgik i beredskabet. Sjællandske Division havde allerede den 8. april beordret Livgarden i alarmberedskab, hvilket bl.a. omfattede udlevering af skarp ammunition.

Det særlige ved kampen ved Amalienborg den 9. april 1940 var stedet og de personer, der var til stede. Kongens residenspalæ (Christian 8.s Palæ) blev direkte ramt af fjendtlige håndvåbenprojektiler og kamplarmen fra slotspladsen akkompagnerede de afgørende møder i kongens arbejdsværelse. Udover kong Christian 10., dronning Alexandrine, kronprins Frederik (9.) og kronprinsesse Ingrid var statsministeren, udenrigsministeren, forsvarsministeren, chefen for generalkommandoen, viceadmiralen samt direktøren for Udenrigsministeriet til stede som beslutningstagere og rådgivere. Omkring klokken 6 blev det besluttet, at kampen skulle indstilles. Da Christian 10. om eftermiddagen måtte modtage den tyske gesandt og militærbefuldmægtigede generalmajor udtrykte kongen bl.a. håbet om, at han måtte beholde sin gardebataljon.

Den 9. april 1940 sikrede Livgarden, at kongen og regeringens ledende ministre og embedsmænd – som frie mænd – kunne træffe de nødvendige beslutninger i den alvorlige og pressede situation.

„Amalienborg 9. april 1940“ er markeret på Den Kongelige Livgardes fanebånd.

Kong Christian 10. rider gennem Københavns gader på hesten Rolf. Kongens daglige rideture var et samlingspunkt for mange under besættelsen. Christian 10. er iført Livgardens blå uniform. Se videoen her

Læs mere om kampen på Amalienborg her

1940 livgardens historiske samling

Garder på vagt ved stålskilderhus, der blev indført under den tyske besættelse for at give gardere bedre beskyttelse, Livgardens Historiske Samling

Rex mærke

REX beskadiget af tysk projektil under kampen på Amalienborg den 9. april 1940, Livgardens Museum

Museets åbningstider

Man – Fre: Lukket 
Lør: 11.30 – 15.00
Søn: 11.30 – 15.00

Kontakt

LG-LE-Hist01@mil.dk

Find os 

Livgardens Kaserne
Gothersgade 100, 
1123 København K

Følg med 

© Copyright 2020 – Livgardens Historiske Samling